Espergærde Dyreklinik blev etableret i 1976 af dyrlæge Niels Jacob Jensen som en klinik for smådyr. I dag er der 4 dyrlæger og tre klinikassistenter tilknyttet klinikken, og i 1996 udvidede Niels med Petshoppen, hvor der kan købes dyrefoder, kødben, madskåle, legetøj og meget andet. I forbindelse med klinikkens 40 års jubilæum udvidede Niels selve klinikken med yderligere operationslokaler.

Pr. 1. januar 2018 indgik Niels i samarbejde med dyrlægerne Stine Holst Laursen og Anne Dorthe Broe, da de overtog en del af klinikken. Stine kom til klinikken i starten af 2012, mens Anne Dorthe har været ansat siden sommeren 2015, så de to kender til klinikken og dens klienter.

Espergærde Dyrekliniks mission er, at give vores patienter den faglig bedst mulige behandling og en optimal pleje samt altid at udvise respekt og omhyggelighed over for de klienter, som har vist os den tillid at lade os behandle deres familiedyr. Eftersom klinikken har eksisteret siden 1976 er der mange trofaste og loyale klienter, som vender tilbage. Vi byder gamle som nye kunder velkomne.

Du kan læse om klinikkens dyrlæger, øvrige personale og behandlinger ved at klikke på fanerne ovenfor.

Espergærde Dyreklinik har vagtordning i samarbejde med Helsinge Dyreklinik. Ved opkald til klinikkens sædvanlige telefonnummer vil der blive oplyst om vagttelefonens nummer. Vi gør opmærksom på, at behandling foretaget i vagten vil blive tillagt et vagthonorar på 100% af den normale takst.