Kastration af hund
Overvejer man kastration af sin hanhund, kan denne side være med til at give et overblik over fordele og ulemper ved indgrebet.
For hanhunde anbefales det, at kastrationen foretages, når hanhunden er kønsmoden eller ældre end 1 år.
Derudover har hunden i den aldersgruppe god mulighed for hurtig vævsheling, og der ses sjældent komplikationer i forbindelse med operationen.
Grunde til at overveje kastration af hanhund
- Aggressivitet overfor andre hunde (især hanhunde)
- Problemer med at abstrahere fra hunhunde i løbetid i området
- Forstørret prostata
- Testikeltumor
Fordele
Kastrerede hanhunde har ingen eller væsentlig mindre risiko for udviklingen af:
- Godartet prostataforstørrelse (Benign prostatahyperplasi)
- Testikeltumorer
- Testikelbetændelse (Orkitis)
- Perineale adenomer
- Prostata betændelse (Prostatitis)
- Perineal hernie
Adfærdsmæssige fordele:
- Ingen strejfen efter tæver i østrus
- Ingen hyperseksualitet
- Ingen urinmarkeringer
- Ingen uønskede parringer
Ulemper
- Forøget risiko for overvægt
- Forøget risiko for visse cancer-typer (især hvis kastrationen foretages før, at de er kønsmodne)
- Risiko for øget nervøsitet (det anbefales ved nervøse hunde, at man starter med at udføre en medicinsk kastration og vurderer effekten af denne reversible behandling, inden der foretages kirurgisk kastration)
Medicinsk vs. kirugisk kastration
Er man i tvivl om, hvorvidt kastration kan anbefales til din hund, diskuter det med din dyrlæge. Vil man gerne afprøve effekten af kastration, kan hunden få et hormon-implantat, der fungerer ved at reducere funktionen af de hanlige kønsorganer, hundens libido og sædproduktion. Implantatet er fuldt effektivt efter 4-6 uger og findes i to længder, enten 6 mdr eller 12 mdr. Effekten er længere for nogle hunde end andre.